top of page
57451062_788861968164819_926992850309087

Styrk og stræk krop og sind
 

Et udfordrende og forkælende yoga retreat på den idylliske Hørhaven B&B.
Dato: 2-4 oktober, 2020.

 

Giv dig selv et både forkælende og udfordrende yoga retreat på Hørhaven B&B, hvor naturen ublufærdigt viser sine absolut skønneste sider frem. I løbet weekenden er der med daglige yogasessioner, smukke omgivelser, ro og lækker økologisk mad rig mulighed for at forkæle, styrke og strække krop og sind.

Deltagere på retreatet vil blive tilbudt tre Vinyasa sessioner, en Yin session og en pranayama- og meditationssession ledet af yogainstruktør Signe Hansen. Der bliver således både mulighed for at få sved på panden i de dynamiske og opløftende Vinyasa timer og for at arbejde med ro, fokus og fleksibilitet i de beroligende Yin og Pranayama sessioner; du kan med andre ord regne med at få både en fysisk og mental workout. Vi byder alle niveauer velkommen, og hvad enten du er ny til yoga eller en dedikeret yogi, vil der være rig mulighed for at opleve og udforske de mange lag, der tilsammen udgør det altomfattende livssystem, vi kalder yoga.

Du bliver tilbudt:

Tre 75-90 minutters Vinyasa sessioner.
En 90-120 minutters Yin session.
En 30-45 minutters frivillig pranayama- (vejrtrækning) og meditationssession (sessionen vil finde sted før morgenmad, og det er et helt acceptabelt alternativ at sove længe)

Lækker økologisk mad (delvist baseret på produkter fra Hørhavens egen produktion) med mulighed for at vælge vegetarisk eller vegansk kost.

Overnatning i Hørhavens hyggelige lejligheder og værelser.
Natursmukke omgivelser og masser af søde dyr.

Om Signe Hansen
Retreatets yogasessioner vil blive vejledt af Signe Hansen, der netop er vendt tilbage til Danmark efter 12 år i London og et studieophold i Indien. I London trænede og praktiserede Signe med en række ledende yogalærere fra hele verden. Inspireret af disse valgte hun at uddanne sig som yogavejleder, først fra fra Power Yoga Company i London (vinyasa og power yoga), sidenhen fra det amerikanske Insight Yoga Institute (yin og meditation) og senest fra Shiva Shakti skolen i Indien (Hatha, Pranayama og Ashtanga). De forskellige skolers traditioner og fokus reflekterer hendes tilgang til yoga, der både fokuserer på det fysiske og mentale aspekt af yoga og den altomfattende filosofi bag. Hendes undervisning er baseret på troen på, at vi gennem en helhjertet udforskning af alle yogaens aspekter kan finde den bedste og mest autentiske udgave af os selv.

Klik her for at se fotos fra vores sidste retreat.

​

Program (tider foreløbige)

Fredag:
15.00-17.00: Ankomst
17.30: Retreatstart med en slow-flow introduktion (75-90 minutter).
19.00 Velkomstmiddag og introduktion.


Lørdag:
7.30: Guided pranayma (vejrtrækningsøvelser) (frivillig)
8.00: Morgenmad
10.30 Dynamisk og opløftende Vinyasa Flow (75-90 minutter)
13.00:Frokost
Eftermiddag: Afslapning i Hørhavens hyggelige lounge, gåture, eller hygge med gårdens beboere.
17.00 Afslappende og meditativ Yinsession (90-120 minutter).
19.00 Aftensmad

Søndag
8.00: Morgenmad
10.30 Dynamisk og opløftende Vinyasa Flow med yin afslutning (90-120 minutter)
13.00:Frokost
Afsked


Priser:

Yoga retreat med mad og overnatning

2.000 kr. pr. person i delt lejlighed

4.500 kr. i veninde værelse i delt lejlighed (2 personer)

3.000 kr. i enkeltværelse i delt lejlighed

Der udbydes også et begrænset antal billetter til lokale der vælger at tage hjem og overnatte. Prisen er inklusiv måltider.

1.800 kr. pr. person

Se billeder fra tidligere retreats her: http://www.hoerhaven.com/kursuscenter/

Om Hørhaven:
Hørhaven Bed & Breakfast, er beliggende idyllisk og uforstyrret i et fredet område ned til Tystrup sø, som med marker, græssende dyr og store skove hører blandt de smukkeste steder i Danmark. B&B’en er en del af en lille økologisk gård med fokus på biodiversitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, og har man lyst kan man både hilse på og fordre de mange søde grise hunde, katte, får, høns, ænder m.m.

Hørhaven drives af Chalotte Vad, der er retreatets vært, og hendes mand Steen Holck.

For mere information se: www.hoerhaven.com


Du kan også læse mere omkring gården i Dyrenes Beskyttelses fine artikel om stedet her: 


Beliggenhed
Hørhaven er beliggende på Midtsjælland ca. 1 times kørsel fra København i bil. Man kan også tage toget til Sorø station, det tager ca. 45 minutter fra Københavns Hovedbanegård. Vi kan tilbyde kørsel til og fra Sorø station.

Detaljer om overnatning for deltagerne. Læs mere og se billeder på http://www.hoerhaven.com/bed-breakfast/

Hvis du har skader og/eller aldrig har lavet yoga før, er du meget velkommen til at kontakte mig, så kan vi finde ud af, om du vil få glæde af retreatet.

Ved spørgsmål til undervisningen:
Email: signe@yogaeverywhere.co.uk
Ved spørgsmål til Hørhaven Bed & Breakfast:
Email: info@hoerhaven.com
 

​

​

​

​

bottom of page